LFB Test hjemmeside
  1. Du er her:  
  2. Hjem
  3. Uncategorised

Uncategorised

Kontakt Limfjordsbanen

Detaljer
Skrevet af: admin
Kategori: Uncategorised
Publiceret: 4. februar 2026
Visninger: 12

Kontakt Limfjordsbanen

Skriv, mail eller ring til Limfjordsbanen
Spørgsmål om særtog eller køreplaner kontakte os på:
Telefon: 2292 1811 eller E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Spørgsmål om billetter kontakt os på:
Telefon: 2249 7222 eller E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Papirpost kan ikke sendes til remisen på Hjulmagervej, men skal sendes til formanden i bestyrelsen.


Bestyrelsen i Limfjordsbanen pr. 19. februar 2025

Bestyrelsen kan kontaktes på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Formand: Frank Vestergaard Knudsen
Stærhøj 5, 9260 Gistrup
Tlf: 2292 1811

Næstformand: Jonas Schmidt Hansen
Stærhøj 5, 9260 Gistrup
Tlf: 2249 7222

Kasserer: Anika Eileen Johansen
Erantisvej 1, 9293 Kongerslev
Tlf: 4057 4118

Bestyrelsesmedlem: Mads Bertelsen
Vilesvej 6, 9800 Hjørring
Tlf: 2335 4857

Bestyrelsesmedlem: Martin Ladekær Pedersen
Fredrik Bajers Vej 152, 9220 Aalborg Øst
Tlf: 6112 4655


Driftsudvalg hos Limfjordsbanen

Udover bestyrelsen består driftsudvalget af den sikkerhedsansvarlige og de internt ansvarlige i sikkerhedsorganisationen.

Sikkerhedsansvarlig
Morten Hunnerup Staghøj
Paludan-Müllers vej 201, 8200 Aarhus N
Tlf: 3059 7018   E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Driftsudvalg
Benyt denne mail hvis du vil kontakte driftsudvalget
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Dokumentansvarlig
Morten Hunnerup Staghøj
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Limfjordsbanens historie

Detaljer
Skrevet af: admin
Kategori: Uncategorised
Publiceret: 4. februar 2026
Visninger: 13

Limfjordsbanens historie

Tirsdag d. 28.01.69, to måneder før Aalborg Privatbaner (APB) lukker sine sidste strækninger, meddeler Aalborg Stiftstidende sine læsere, at der er kommet et damplokomotiv til byen. Og det var noget særligt, nu hvor det er en del år siden dampkørsel på både privat- og statsbanerne blev stoppet. Under ledelse af faglærer ved Aalborg Tekniske Skole, Erling Hedetoft, skal lokomotivet restaureres til kørsel på den nye Mariager-Handest Veteranjernbane (MHVJ).

At dette bliver starten på en proces, der fører til at Aalborg i 1973 også får en veteranjernbane, kan ingen vide, men Erling Hedetoft, der er maskinmester og mangeårig medarbejder ved Frichs lokomotivfabrik i Århus, og Erik Jensen, maskinarbejder fra Helsingør Skibsværft, står i spidsen for et lille team af entusiaster, der på forbavsende kort tid får lokomotivet, Horsens Vestbaners nr. 3 (HV 3), gjort klar, så det kan køre indvielsestur på MHVJ allerede i maj 1970.

LFB grundlægges

Den eneste strækning, der overlever APB’s nedlæggelse i 1969, er Hadsundbanens første del fra Aalborg station til kort før Gistrup. Den overtages af kommunen og videreføres fra Gistrup ud til den nye Østhavn.
De nu arbejdsløse folk der har arbejdet på HV 3 får den idé, at dette kommunale spor kunne udnyttes til veterantogskørsel, og offentligheden hører første gang om forhandlingerne i november 1971, idet Stiftstidende på forsiden bringer et stort billede af det eneste overlevende strækningslokomotiv fra APB, nemlig FFJ Nr. 34, der står på en legeplads i vestbyen.

I april 1972 sender Hedetoft et forslag til Kommunens tekniske forvaltning, hvor han foreslår, at kommunen ansøger DSB om koncession til veteranbanedrift mellem Nørresundby havn og Østhavnen, at Dansk Jernbane-Klub (DJK) på kontraktbasis overtager driften, at klubben benytter APB’s remise ved Nørresundby havn, samt at DJK overdrages brugsretten af FFJ Nr. 34.

Hedetoft sammen med nogle af de første medlemmer ved Limfjordsbanen

Hedetoft i midten flankeret af nogle af folkene der var med fra starten

Selv om kommunen er velvillig, falder første del af forslaget alligevel til jorden, men det skyldes DSB’s planer for havneområdet i Nørresundby. Til gengæld falder aftalen om FFJ Nr. 34 på plads juni 1972. Og til overflod bliver klubben samme sommer af Skagensbanen foræret det andet og sidste APB-damplokomotiv, APB 17. Det er en lille rangermaskine, der i mange år havde været arbejdshest på Skagen station som SB 4. Denne maskine er i 2011 sat i drift på veteranbanen Maribo – Bandholm.

Men tanken om Limfjordsbanen (LFB) er ikke død. Hedetoft sender i november 1972 en forespørgsel til generaldirektoratet om muligheden for en kontrakt, denne gang vedrørende strækningen fra Aalborg station til Østhavnen.

Det sætter fart i tingene. Dels kommer de nødvendige tilladelser og dels opnås der aftale om leje af et DSB-lokomotiv, F 663, der skal køre tog for LFB og dermed tjene penge til restaurering af FFJ Nr. 34.

Limfjordsbanens lokomotiv fra starten og indtil 1983; et rangerlokomotiv af litra F nummer 663

Limfjordsbanen kørte indtil 1983 med denne F-maskine - nr 663

Den 17. juni 1973 kører så det første tog, bestående af to Cl-vogne, lånt af DSB og normalt i reserve på Aalborg station. Denne dato betragtes derfor som LFB’s fødselsdag.

Det praktiske arbejde i remisen har ikke ligget stille, og de første af LFB’s egne personvogne, OMB B 4 og VØ D 16, kommer nu med i toget. Vognene kom fra MHVJ.
15. december 1974 begynder, hvad der bliver til en livskraftig tradition – juletræsturene. I starten kørtes til Skørping i samarbejde med Sct. Georgsgilderne. Nogle år senere gik turene til Gistrup, hvor den lokale Valdemar Atterdags trop sælger træer. Og sådan har det været hvert år lige siden.

Med på denne første juletræstur er William Bay, tidligere maskinchef ved Aalborg Privatbaner og nu trafikministeriets “damp ansvarlige” bl.a., og i øvrigt forfatter til “Danmarks damplokomotiver”. Han skal være censor ved den første førerprøve ved LFB, hvor Erik Jensen og Hans Meyer begge består. Men det bliver en tur med nogen dramatik, idet lokomotivet – efter prøven – kommer ud for et nedbrud, så toget må hentes hjem af et DSB-lokomotiv.
I 1985 trak Erling Hedetoft sig som formand efter mange års stor og helhjertet indsats for “sin bane”. Hans profession som faglærer ved teknisk skole kom til sin ret gennem hans vilje og evne til at dele ud af sin store viden om metaller og værktøjer. LFB vælger Hans Meyer til ny formand, en post Hans havde indtil 2011.

Limfjordsbanens tog på vej mod Aalborg Østhavn med FFJ nummer 34 i front

FFJ nr 34 på vej mod Østhavnen

I forsommeren 2016 mister Limfjordsbanen sin tilladelse til at må køre veterantog. I gennem resten af året arbejdes der på at finde og få godkendt en ny sikkerhedsansvarlig hos Trafik- og Boligstyrelsen. I foråret 2017 lykkedes det efter megen besvær at få en sikkerhedsansvarlig godkendt, og arbejdet med at opbygge en ny sikkerhedsstyring kan nu starte.

I efteråret 2024 indføres det nye signalsystem (ERTMS) fra Aarhus til Aalborg, dette forhindre Limfjordsbanen i at køre veterantog i endnu en tid, da Banedanmark desværre ikke lige havde tænkt veterantogskørsel ind i billedet. Derfor afventes Banedanmarks regler for kørsel med veterantog der ikke er udrustet med det nye sikkerhedssystem (ETCS). Da Banedanmark udgiver reglerne, skal vi i Limfjordsbanen skrive vores egne interne regler så de passer til Banedanmarks nye regler. Samtidig skal der laves uddannelse og uddannelsesmateriale til vores personale, som også skal godkendes i Trafikstyrelsen.

Remisen

Detaljer
Skrevet af: admin
Kategori: Uncategorised
Publiceret: 4. februar 2026
Visninger: 13

Remisen

Remisen, Hjulmagervej 56 i Aalborg

Limfjordsbanen (LFB) råder i dag over den 18 sporede remise, som blev opført i tilknytning til det værkstedskompleks, der blev etableret til de tre privatbaner, der omkring år 1900 fik udgangspunkt i Aalborg. Desuden har banen i 2013 lejet sig ind i ca 500 kvm af de gamle værksteder, der ligger i forgrunden af fotoet nedenfor. Der vil kunne genskabes en sporforbindes ind i værkstedet fra den nuværende ringremise, så lokomotiver og vogne vil kunne køres helt ind i værkstedet. Vores ringremise, er velegnet til opbevaring af materiel, men ikke særlig velegnet til renovering og vedligeholdelse af materiel.
Det er bl a et problem når materiel skal løftes fra hjul og her vil den 10 tons kran der findes i de gamle værksteder lette arbejdet betydeligt. Endvidere vil det give betydeligt bedre gulvplads til drejebænke mv. Generelt har det lettet arbejdet med materiellet at vi har fået bedre værkstedsforhold.

Luftfoto af remiseområdet ved Limfjordsbanen

Luftfoto af remisen fra 2004. Bygget til Aalborg Privatbaner som var en sammenslutning af de baner der udgik fra Aalborg. Bygget ca år 1900 og nedlagt i 1969

LFB kan opbevare alt køreklart driftsmateriel under tag. Herved bliver de aktive ved LFB sparet for meget kedeligt arbejde med at holde køretøjerne pæne med maling og lak.
I remisen foregår det meste af arbejdet med veterantoget. Her udføres både den løbende vedligeholdelse af det veterantogsmateriel der er køreklart, og her restaureres “nye” køretøjer til fremtidig brug i veterantoget.
I remisen opbevarer LFB også adskillelige gamle køretøjer, der i fremtiden er tiltænkt som supplement til veterantoget. Selv om LFB ikke råder over egentlige værkstedsfaciliteter har LFB med tiden fået samlet diverse maskiner, værktøjer og arbejdsborde således, at de fleste reparationer og de dermed nødvendige reservedele, kan udføres og fremstilles af LFB selv.
I remisen opbevarer LFB også de mange stumper og reservedele, der er fulgt med køretøjerne, og som er vigtige for at holde veterantoget i drift.
I tilknytning til remisen har LFB opført en 2 sporet hal for opbevaring af skinnebusmateriellet. Ved remisen har LFB indrette et par containere som lager for olier og smøremidler, og en anden tjener som lager for optændingspinde til damplokomotivet.

Kort med placeringen af remisen i Aalborg, tæt på stationen

Her ligger remisen

Godsvogne

Detaljer
Skrevet af: admin
Kategori: Uncategorised
Publiceret: 4. februar 2026
Visninger: 13

Godsvogne

DSB PB 10862

Åben godsvogn fra DSB.

Vognen afventer revision.

Limfjordsbanens åbne godsvogn PB 10862

Historie:
Senere DSB Elo 5110862. Bygget 1946.

DSB havde i slutningen af trediverne lejet en del godsvogne fra privatbanerne som supplement til den efterhånden forældede og nedslidte vognpark. De lejede vogne hørte godt nok ikke til det mest moderne materiel, men de løste et akut transportproblem. Under 2. verdenskrig var der stor mangel på olie og benzin til bilerne og andre brændstoffer skulle benyttet og i transport af disse kom jernbanen til at spille en stor og vigtig rolle og der blev nu endnu større mangel på godsvogne. DSB fik derfor leveret en hel del nye godsvogne. Alene i 1942 – 43 modtog man 705 Pb-vogne. Efter krigen leverede DSB de nu helt udslidte godsvogne tilbage til de privatbaner, hvorfra de var lejet. Fabrikken Scandia i Randers fik nu rigtigt travlt. Der skulle bygges både person- og godsvogne, som der under 2. verdenskrig havde været stor mangel på.

Primære formål med for vognen er at transportere juletræer i samt til kullager på udebanekørsel.
I drift ved LFB: 1975.


DSB Uh 701617-6

Tankvogn fra De Danske Sprit Fabrikker.

Vognen venter på revision.

Limfjordsbanens tankvogn ZK 7001617-0

Historie:

Bygget på Scandia i 1949.
De Danske Spritfabrikker’s sidst anskaffede vogn, brugt til transport af ethylalkohol mellem Aalborg og Kbh. Købt i 1965 fra Gulf Ze 503240. Fra 1965 litreret 0701617-6. Kortvarigt litreret Uh. Fra 1981 DSB Zk 7001617-0.

Bruges af LFB som vandvogn på lange ture med damplokomotivet.

Vognen er i 2011 blevet nymalet i de farver vognen kørte med de sidste år den var i drift som sprittankvogn.

I drift ved LFB 1988


ØSJS Sb 4

Skinnebusbivogn fra Østsjællandske Jernbaneselskab - Køge.

Vognen er hensat.

Limfjordsbanens skinnebusbivogn fra ØSJS, SB 4

Historie:

Leveret fra Scandia 29. september 1947. 1947 KB Sb 1. Oprindeligt to rum. 1957 til ØSJS Sb 4. Ombygget ca. 1961. 1974 til DSB banetjeneste mandskabsvogn R2a senere R 569. Vognen kom til LFB i 1993.


FFJ Em 38

Rejsegodsvogn fra Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane.

Projektet er sat i bero.

Limfjordsbanens rejsegodsvogn fra FFJ EM 38

Historie:

Bygget i 1897 som lukket Gods- og Kreaturvogn FFJ Q 1. Fra 1923 FFJ Qa 206. I 1932 ombygget til rejsegodsvogn FFJ E 158. Fra 1946 ny vognkasse. Fra 1952 FFJ Em 38. Oliedepot hos MHVJ 1970-76. Solgt til privat i Hadsund syd i 1976. Vognen kom til LFB i 1979.
Pakvognen FFJ EM 38 er en speciel vogntype for Aalborg Privatbaner, kaldet Bette-Klavs. Typen opstod i 1932 gennem ombygning af ældre godsvogne til lette pakvogne til tog, trukket af de relativt svage motorvogne. Der blev bygget 4 eksemplarer, hvor af de 3 stadigt eksisterer. Den er ikke meget længere, end den er bred – 6 meter over pufferne.


HP H 91

Lukket godsvogn fra Hjørring Privatbaner.

Vognen bruges som lager.

Limfjordsbanens lukkede godsvogn litra H 91 fra Hjørring Privatbaner

Historie:

Fra 1917-61 DSB Qh 32786. (Qhp ?). I 1961 ny vognkasse Hj 37959. Fra 1965/68 Gklm 1118729-4. Fra 1970 HP H 91.


DSB Gs 42247

Lukket godsvogn fra DSB.

Vognen bruges som lager.

Limfjordsbanens lukkede godsvogn litra GS 42247

Historie:

Bygget i 1963 på Scandia. Senere DSB Gs 1203247-6.


DSB G 40854

Lukket godsvogn fra DSB.

Vognen bruges som lager.

 Limfjordsbanens lukkede godsvogn litra G 40854

Historie:

Bygget i 1957 på Scandia. I 1962 litreret DSB Gs 1201854-1.


 

Person-, post- og rejsegodsvogne

Detaljer
Skrevet af: admin
Kategori: Uncategorised
Publiceret: 4. februar 2026
Visninger: 12

Person-, post- og rejsegodsvogne

OMB B4

Personvogn fra Odense-Middelfat-Bogense (Nordvestfyenske Jernbane).

Vognen er køreklar og indgår i Limfjordsbanens tog.

OMB B4 foran remisen

Historie:
OMB B 4 er den fornemme vogn: 2. kl. kupéer med rigtige stofsæder. Finere fås det ikke ved LFB. fra Nordvestfyenske Jernbane (Odense-Brenderup-Middelfart og Brenderup-Bogense) er LFB’s største personvogn. Det er en kupévogn med side-
gang og rummer 16 pladser med stofsæder på 2. klasse, mens de 22 pladser på 3. klasse må nøjes med træsæder. Desuden er vognen udstyret med en togførerkupé.
Efter OMB’s lukning i 1966 kom vognen til MBJ (Maribo-Bandholm Jernbane). Vognen overflyttedes til MHVJ i 1971 og videre til LFB i 1973, hvor den kom i drift 1975 efter bl.a. at have fået nyt stof på sæderne på 2. klasse.


SB B11

Personvogn fra Skagensbanen.

Vognen er køreklar og indgår i vores tog.

SB B11 bagest i et tog på Banedanmarks spor

Historie:
Oprindelig havde vognen 2 og 3 klasse og åbne endeperroner.
I 1942 blev vognen hos Scandia forsynet med lukkede endeperoner og klasserne blev ændret til 1 og 2. Vognen var i drift på Skagensbanen indtil 1968, hvor DJK/MHVJ købte vognen.
I 2001 lånte LFB vognen af MHVJ og vognen er overtaget af LFB i 2007.


ETJ C1

Vognen er køreklar og indgår i Limfjordsbanens tog.

Personvogn fra Ebeltoft-Trustrup Jernbane

ETJ C1 foran remisen

Historie:
To akslet storrumsvogn bygget i 1901 af fabrikken Vulcan i Maribo. Oprindelig havde den “tagrytter”, dvs. at den midterste langsgående del af taget var hævet og rummede belysning og, i siderne, friskluftsventiler og 50 pladser. Så sent som 1946 blev vognen moderniseret idet den fik ny vognkasse uden tagrytter hos Scandia i 1946.

Ved ETJs lukning i 1968 blev vognen købt af DJK, og i 1973 kom den til LFB, hvor den efter restaurering kom i drift 1975.


TFJ C8

Personvogn fra Thisted-Fjerritslev Jernbane.

Vognen er køreklar og indgår i Limfjordsbanens tog.

TFJ C8 på drejeskiven

Historie:
Leveret fra Scandia 26. oktober 1936 som 3. kl vogn til TFJ.

Der er det specielle ved vognen, at det er den sidste teaktræs-klædte vogn, som Scandia nybyggede. Vognkassen blev fundet i 1981 i Thy, hvor den siden TFJ’s lukning i 1969 havde fungeret som sommerhus.
LFB købte kassen, der takket være teaktræsbeklædningen ikke var voldsomt skadet. C 8 fik en afkortet DSB Cy-undervogn, og blev ført tilbage til fordums herlighed. Unikt er i øvrigt toilettets brugsanvisning henvendt til herrerne. Restaureringen tog det meste af 10 år, så vognen kom først i drift i 1991.
TFJ C 8. Det er ikke mere til at se, at den vogn i mange år var sommerhus i Thy.


HHJ C29

Personvogn fra Hads Herreds Jernbane - Odderbanen

Vognen er køreklar og indgår i Limfjordsbanens tog.

HHJ C29 foran remisen

Historie:
Leveredes fra Scandia i 1914. Den blev bygget som kupévogn, men siden ombygget til storrumsvogn. DJK købte C 29 i 1970, og den kom i drift ved LFB i 1975.


AHJ D 145

Person-, post- og rejsegodsvogn fra Aalborg-Hadsund Jernbane.
Vognen er under renovering.

AHJ DC 72 på drejeskiven

Historie:

Moderniseret af APB 1952. Købt privat 1970. Sat af sporet i Handest maj 1971, og benyttet som kiosk og stationskontor.

Restaureringen af vognen blev startet i 1993. Vognen er en kombineret person og postvogn af typen med lukket sidegang forbi postdelen, og med åbne endeperronner. Vognen blev den 18. maj 1916 afleveret til Aalborg-Hadsund Jernbane (AHJ) som nr. D 145 fra vognfabrikken Scandia i Randers. Vognen blev i 1952 ombygget og moderniseret ved Aalborg Privatbaner (APB), ligeledes blev den omlitretet til Dc 72.

Efter APB’s lukning i 1969 blev vognen “reddet”, og havnede af omveje hos MHVJ. LFB modtog vognen i 1993 fra MHVJ, hvor den i næsten 22 år, blev benyttet som stationskontor og kiosk i Handest. De mange år i Handest var ikke gået sporløst hen over vognen, så det var en stor opgave LFB kastede sig ud i da det blev besluttet at restaurere denne vogn. Vognen er særlig interessant for LFB på grund af sin Aalborg fortid. LFB fik hjælp fra Teknisk Skole i Hjørring der havde behov for et øvelsesobjekt til unge træfolk under uddannelse, så vognkassen blev kørt til Hjørring. Her blev vognkassen totalt skilt af, og alt dårligt træværk i stativet blev udskiftet med nye egetræsstolper. Vognen var ved modtagelsen hos LFB beklædt med rødmalet teaktræslister, der med årerne blevet slebet papirtynde. Med teknisk skoles mellemkomst blev det besluttet at fremstille ny beklædning i Merbau, en hård træsort i stil med teak. Teknisk Skole i Hjørring har desuden fremstillet nye træsæder til vognen efter model lånt hos KLK i Lunderskov der har en Aalborgvogn i drift. Vognkassen er nu tilbage i Aalborg og når vognen igen kommer i drift vil denne del af vognen være der hvor vort personale holder til. Af store arbejder udestår der nu at få lavet endeperronerne, samt at få samlet undervognen med sit bremseudstyr igen.


VØ D16

Person-, post- og rejsegodsvogn fra Vodskov-Østervraa Jernbane.

Vognen er under godkendelse.

VØ D16 foran remiseportene

Historie:
Er bygget som bivogn til Triangel-motorvognen M 22 på Vodskov Østervraa banen i 1928. Den er derfor ret letbygget, og at den er tænkt som anden og sidste vogn i toget ses bl.a. af, at den ikke har gennemgående trækstang (“krog-til-krog” stang). Der er derfor grænser for hvor mange vogne der kan hægtes efter den uden risiko for skader. Vognen er desuden forsynet med rullelejer.

Vognen er trods sin lidenhed indrettet til hele tre formål, nemlig som kombineret passager, post- og rejsegodsvogn.

D 16 har haft en omflakkende tilværelse. VØ blev nedlagt i 1947, så vognen kom til Hjørring Privatbaner som HP D 62. I 1964 købte Randers-Hadsund Jernbane den og litrerede den RHJ D 8. Her fik den de gamle træsæder erstattet med nye af “rutebiltype” i et håbløst forsøg på at lokke passagerer til på den måde. Da RHJ lukkede i 1969 kom den til MHVJ, og derfra til LFB i 1974 og sat i drift her 1975.
På den ene side af vognen er trinbrættet gennemgående i hele vognens længde. Sådan at man kunne spare en godsvogn i toget, når smeden i Klokkerholm havde brug for lange stykker jern m.m.


HLA B2

Personvogn fra Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane.

Vognen er hensat.

HLA B2 udenfor remisen

Historie:

Moderniseret 1952/53, delvis nye sæder. Omlit. til HP C 12. Henstillet.

Meget stor arbejde udestår hvis vognen igen skal i drift , men vognkassen er i rimelig stand.


FFJ DAE 21

Person-, post- og rejsegodsvogn fra Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane.

Vognen er hensat.

FFJ DAE 21 udenfor remisen

Historie:

Udvendige trinbrædder. Oprindelig litra DA 123. Moderniseret af APB 1954.


SB F3

Person-, post- og rejsegodsvogn fra Skagensbanen.

Vognen er hensat.

SB F3 uden for remisen

Historie:

Leveret fra Scandia 29. februar 1936. Til KLK 1986. Til MHVJ 1989. Ikke i revision.


HHJ Sp 2

Skinnebusbivogn fra Hads Herreds Jernbane - Odderbanen.

Vognen er hensat.

HHJ SP 2 på drejeskiven

Historie:

Leveret fra Scandia 30. november 1951. Udrangeret af HHJ 1973. Renoveret på Teknisk skole hvor en del pladearbejde er lavet. Indretning og vinduer mangler stadig.

  1. Lokomotiver og motorvogne
  2. Sporet til Østhavnen
  3. Om Limfjordsbanen
  4. Køreplan

Side 3 ud af 3

  • 1
  • 2
  • 3

Main Menu

  • Forside
  • Køreplan
  • Bestil et tog
  • Om Limfjordsbanen
    • Limfjordsbanens historie
    • LFB vedtægter
    • Remisen
    • Sporet til Østhavnen
    • Bidrag til Limfjordsbanen
    • Limfjordsbanens materiel
      • Lokomotiver og motorvogne
      • Person-, post- og rejsegodsvogne
      • Godsvogne
  • Kontakt
    • Vær med ved LFB
    • Login

Login Form

  • Glemt din adgangskode?
  • Glemt dit brugernavn?